Velkommen til Haslev Skakklub
 
Sidst opdateret august 2010

Bo Heine Larsen ny mester i Haslev Skakklub

Årets udgave af Klubturneringen i Haslev Skakklub havde samlet 15 deltagere. Der havde i sæsonen været mulighed for at spille otte runder. Betænkningstiden var 90 minutter pr. spiller i hvert parti, dog kunne partier med deltagelse af en junior afvikles med en betænkningstid på 60 minutter.

 

Efter sidste runde kunne man trække de 2 dårligste resultater fra den samlede pointscore, og det gav følgende slutstilling:

1. Bo Heine Larsen 6 point, 2. Kaj Johannsen 6 point, 3. Henrik Christensen 5 point,

4. Henrik Steen Jensen 4,5 point, 5. Paul M. Larsen 4,5 point 6. Thomas Kjær 4 point.

Der skulle således korrektionsberegning til, inden Bo Heine kunne kåres som Klubmester 2009.-2010.

Gruppen af seniorer(over 60 år) blev vundet af Paul M. Larsen med 4,5 point foran

Arne Mandrup Hansen 3,5 point og Ib Christoffersen 3 point.

 
 

Resultater fra ”Gladiator cup” i skak

Haslev Skakklub har startet den nye sæson med 1. runde i opvarmningsturneringen

”Gladiator Cup”. Alle kampe fandt deres afgørelse i det ordinære parti. Det blev således ikke nødvendigt med omkamp i et hurtigskak parti for at finde en vinder.

I to partier mødtes nogle af turneringens favoritter:

I kampen mellem de to tidligere bymestre Paul M. Larsen og Henrik Christensen vandt Henrik med de sorte brikker.

Resultatet af kampen Thomas Kjær og Erik Levin Hansen blev en sejr til Erik Levin Hansen, der med gevinsten kunne fejre sin nyvundne titel  i korrespondanceskak, hvor det i sommer er blevet til et Danmarksmmesterskab i veteranklassen.

Efter første runde i ”Gladiator Cup” har følgende spillere vundet det første point:

Henrik Steen Jensen, Erik Levin Hansen, Bjørn Johannsen, Henrik Christensen, Bo Heine Larsen,

Ib Christoffersen, Arne Mandrup Hansen og Kaj Johannsen.

Turneringen fortsætter de kommende mandage kl. 19.30 med afslutning den 13. september. Nye spillere kan træde ind og deltage i de sidste runder, hvis de møder ved rundelægningen på den pågældende mandag aften.

Betænkningstiden er 1 time pr. spiller i det ordinære parti og 20 minutter i en eventuel omkamp.

Ref.

Arne Mandrup Hansen

Tlf. 56 31 16 78

 

Haslev Skakklub | Bregentvedvej 30, 4690 Haslev - DK | formand@haslevskakklub.dk